Mia London spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 år | Spilletid: Fra 15 - 20 min | Spillere: For 2 til 4 deltagere | Materiale: Pap | Mærke: Spilbræt | Antal: 1 spil i æske 

“Mia London er et af mine yndlings spil, det er mega sjovt. Jeg elsker sådan nogle spil, hvor man skal koncentrere sig og huske ting. Det var ret nemt at lære og der behøves ikke at være en voksen med til at spille det. Det synes jeg, er ret fedt, for så kan Lucca og jeg bare spille det, når vi har lyst. Jeg har fundet et hemmeligt system, så jeg nemmere kan huske hvilke kort, der har været der, det virker ret godt. Jeg synes, at det er sjovt, at der er så mange forskellige måder, som skurken kan se ud på. Det gør det også sværere at ramme rigtigt, så bliver det mere spændende.”

En spilanmeldelse af Mia London 

De fleste børn synes, at mysterier og detektivarbejde er noget af det sjoveste. Specielt hvis de selv kan lave detektivarbejdet og være med til at finde frem til løsningen på mysteriet.



I spillet Mia London - og sagen om de 625 slyngler, får spillerne mulighed for at hjælpe børne super detektiven Mia London med, at finde frem til lige netop den usle slyngel, som har begået en forfærdelig forbrydelse.

Hvis i har en mesterdetektiv eller to derhjemme, så skynd jer at hjælpe Mia London med at tyde sporene, så den helt rigtige skurk kan fanges og anholdes.

Praktisk om Mia London 

Mia London er et børne- og familiespil, som henvender sig til børn og barnlige sjæle over fem år. Mia London kan spilles af to til fire spillere, og hvert spil varer et sted imellem 10 og 20 minutter fra start til slut.



Der medfølger spillevejledninger på både dansk og norsk. Reglerne er simple og letforståelige, så spillet kan forholdsvist hurtigt gå i gang, fra æsken findes frem.

Æsken indeholder

  • Fire efterforskningshæfter.
  • 10 hatte kort.
  • 10 brille kort.
  • 10 skæg kort.
  • 10 butterfly kort.
  • En spillevejledning på dansk og norsk.

Spillets gang 

Inden sporene kan findes og skurken anholdes, er der enkelte ting, der skal gøres. Hver spiller skal have ét efterforskningshæfte, de resterende hæfter lægges tilbage i æsken. Kortene med beklædningsgenstandene sorteres i fire bunker med billedsiden nedad, herefter blandes de. Herefter tages der ét kort fra hver bunke, som lægges i æsken, så ingen kan se dem. Det er nemlig de kort, der beskriver skurken.



I al sin enkelthed går det nu ud på, at Mia Londons hjælpe detektiver, skal finde ud af, hvilke fire beklædningsgenstande som skurken har på, så han kan blive identificeret og anholdt for sin forbrydelse.

Den ældste spiller udnævnes til at være senior efterforsker, spilleren skal både holde styr på at bladre igennem de resterende beklædningsgenstande og samtidig være “up to date” med sit eget efterforskningshæfte.



Hver beklædningsgenstand optræder to gange på de ti kort, så den beklædningsgenstand der kun ses én gang på kortene, er den  beklædningsgenstand, som skurken bærer.

Først skal spillerne finde frem til, hvilken hat skurken bærer. Seniorefterforskeren lægger de fire første kort fra hattebunken på bordet, så alle spillere kan se dem. Bagefter tæller seniorefterforskeren stille til to, hvorefter de næste fire kort lægges i stakken, oven på de fire kort der allerede ligger på bordet, så disse nu er skjulte. Igen tæller seniorefterforskeren stille til to og placerer det sidste kort i den første af de fire stakke.



Alle efterforskere skal nu, selvfølgelig skjult fra de andre, åbne deres efterforskningshæfte og finde siden med den hat, som de mener kun at have set én gang i stakkene, og som dermed er den skurken bærer.

Hernæst skal skurkens briller identificeres. Seniorefterforskeren gør det samme som i første runde, dog laves der kun tre stakke. Når de første tre kort er lagt på bordet, lægges de resterende kort ét efter ét. Efterforskerne finder igen hæftet frem og vælger de briller, som de mener, at skurken har på.



Skurkens skæg skal nu identificeres. Seniorefterforskeren gør som før dog med to stakke denne gang og alle finder siden med det, de tror er skurkens skæg.

Til slut skal butterflyen identificeres. Dette foregår med én bunke. Som før finder alle efterforskere den butterfly, som de mener, kun at have set én gang.



Det er nu tid til, at afsløre hvem efterforskerne hver især mener, er skurken. Alle spillere åbner deres efterforskningshæfte, så alle kan se. Herefter tager seniorefterforskeren de fire kort fra æsken med skurkens beklædningsgenstande og afslører ét efter ét i samme rækkefølge som før; hat, briller, skæg og butterfly.



Den efterforsker, som har fundet frem til flest korrekte beklædningsgenstande har vundet spillet. Står det lige imellem to eller flere, er det den som har identificeret en korrekt genstand længst nede på siden.

Pigernes egne ord 

Silje 9 år: “ Mia London er et af mine yndlings spil, det er mega sjovt. Jeg elsker sådan nogle spil, hvor man skal koncentrere sig og huske ting. Det var ret nemt at lære og der behøves ikke at være en voksen med til at spille det. Det synes jeg,
er ret fedt, for så kan Lucca og jeg bare spille det, når vi har lyst. Jeg har fundet et hemmeligt system, så jeg nemmere kan huske hvilke kort, der har været der, det
virker ret godt. Jeg synes, at det er sjovt, at der er så mange forskellige måder, som skurken kan se ud på. Det gør det også sværere at ramme rigtigt, så bliver det mere spændende.”



Lucca 6 år: “Det er et rigtig sjovt spil. Jeg synes, at det er rigtig sjovt, at finde ud af hvordan skurken ser ud og så lave ham bagefter. Det sjoveste er, at man skal holde øje med, hvilke kort der har været der mere end en gang. Det kan
godt være lidt svært, især når man når til sløjfen, for der er kun én bunke, så der skal man være rigtig god til at huske. Jeg synes, at skurkene ser meget fjollede ud, det er ret sjovt. Nogle gange spiller Silje og jeg også alene, det kan vi sagtens, så skiftes vi til at være den der lægger kortene. Det kan godt være lidt svært både at lægge kortene og huske på samme tid, men det øver jeg mig på.”

Morens og pædagogens mening om Mia London 

Mia London er meget underholdende spil for hele børnefamilien.
Spillet er ret så populært herhjemme, og bliver ofte fundet frem, når der skal spilles - både når vi som familie samles omkring bordet men også, når pigerne godt vil spille selv.



Pigerne havde glædet sig meget til, at spille spillet den første gang, efter at de havde kigget og læst på æsken. Og spændingen blev kun større, da de fik efterforskningshæfterne i hånden. Vi kom hurtigt i gang med spillet, efter vi havde lagt skurkens kort i æsken. Lynhurtigt havde pigerne styr på reglerne og spillets gang, hvilket skabte en rigtig hyggelig stemning, fordi ingen var i tvivl om noget.
Fordi hvert spil ikke er så langt, nåede vi en del runder og begge piger vandt også et par gange.



Når vi spiller Mia London, træner vi vores hukommelse og evnen til at have det store overblik. Kognitive færdigheder, som vi i den grad gør brug af i hverdagen.
Derudover udvikler vi også vores sociale færdigheder. Vi interagerer med hinanden, udvikler og danner relationer. Vi træner vores evne til at overholde spillets regler; venter på tur, kigger ikke i bunken osv., egenskaber som vi tager med os i interaktionen med andre mennesker og de sociale spilleregler, der følger med i samværet med andre.



Mia London er et sjovt og hyggeligt familiespil, som vi alle herhjemme, synes er underholdende at samles omkring.

- Maria Ejler 

Læs også spilanmeldelsen af Dyreskoven 

Læs også spilanmeldelsen af Risk Junior 

Læs også spilanmeldelsen af Master Logic 

 

Anmeldelse af spilSpilbræt

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris623,96 kr Normalpris779,95 kr
På lager
Se varen